In this crazy world... - Darren

Tid: 12.34
Sted: Søen
Omgivelser: Søen, et par mennesker og nok også vampyrer
Vejr: Solskin, dog lidt køligt og med lidt vind
Påklædning: Sort bluse, blå jeans og sorte ballerinasko

Penelope sad under et træ tæt ved søen, alt var næsten roligt. Vinden ruskede blidt i træet hun sad under og fik bladene til at rasle. Den fik ligeledes søen til at danne ringe i vandet og få det til at opføre sig oprørsk.
Hun lukkede øjnene og løftede hovedet op mod himlen, hun elskede lyden af bladebes raslen og varmen fra solen mod hendes ansigt.
Alt var perfekt, de få personer der var i nærheden snakkede dæmpet og uforstyrrende, endnu et plus til den perfekte stund hun havde med sig selv.
Hun åbnede øjnene og syntes i et kort øjeblik... at kunne se en kvinde og en mand, gennemsigtige og smilende. Hun rakte kort hånden lidt for at røre ved dem, hånden gled igennem dem og de forsvandt.
Var det bare en illusion, skabt af hendes hjerne? Var hun ved at blive sindssyg? Eller savnede hun bare sine forældre så meget at hun så dem for sig som en illusion? Det kunne jo være begge dele.
Hun lænede sig op ad træet og tænkte tilbage på det hun kunne huske om sine forældre... et rædselsskrig fra en kvinde og et råb fra en mand.

Darren havde forladt cirkusset, forladt omegnen og var trasket af sted mod søen, der alligevel lå et stykke fra cirkusset. Han kunne godt farte lidt, men ikke nær så hurtigt som en helvampyr og han havde det tit med, at løbe ind i et træ, en bus eller noget større og endnu værre. Derfor gik han bare i sit normale tempo. Nok hurtigere end et menneske, men det var fint.
Hans hænder var begravet i hans lommer og hans blikket var vendt fremad. Han nærmede sig søen i et godt tempo. Han stoppede op et stykke fra vandkanten og kiggede rundt. Han lukkede øjnene i i et kort øjeblik og indåndede den friske duft af luften. Det var en dejlig dag, efter hans mening.

En gren der knækkede, et skridt, en person...
Hun rettede blikket op og åbnede øjnene, det blev lidt kedeligt i længden ikke at kunne se hvad der foregik rundt om hende.
Hun rejste sig langsomt og så længselsfuldt over på en fugl der lettede fra græsset, den fløj... op mod himlen, op mod friheden. Åh, hvor hun dog savnede at mærke luften under hendes vinger i falkeskikkelse, hvor hun dog savnede at veje næsten ingenting og dog være så stærk... Helt igennem perfekt...
At være en såkaldt freak, der betød misforster, var en stolthed for Penelope, desuden... Hendes evner som formskifter havde gavnet hende godt igennem årene, så hvorfor ikke bare tage det som en stolthed når hendes race hjalp hende igennem livets problemer?
Det var sådan hun tog det og var derfor dødligeglad med alle andres meninger.

//Tom for kreativitet

Darren åbnede øjnene op. Han kiggede udover søen med et lille smil over sine læber. Hans blik var roligt og fredfyldt. Han nød, at stå der og bare stå der og kigge udover søen. Han var dog ikke så vild med, at svømme rundt, men bare det at stå og kigge udover søen, det generede ham bestemt ikke.
Han bed sig i sin underlæbe. Han drejede omkring og kiggede rundt. Der var da nogle mennesker der. Mennesker, freaks, vampyrer, sikkert også. Dog, så skinnede solen, så vampyrer var der nok ikke nogen af. Han kunne heller ikke rigtig fornemme nogen. Han kunne stadig ikke kende en normal vampyr, medmindre han kiggede på deres fingerspidser, men det var lidt svært, at se fra sådan en lang afstand. Det gjorde ham heller ikke noget, hvis der var nogen. Medmindre det var Vampanere, men dem kunne han godt kende fra afstand.
Han vendte sig imod søen igen. Han kiggede udover vandet.

Altid var der nogen ved søen, og altid var der vampyrer... det kunne let ses. De var så ligeglade med alle andre at selv om vinteren gik de i shorts og t-shirt, ingen hensyn til dem der gik med tunge frakker og uldne trøje havde de, hvor var de dog irretrende!
Hun sukkede, denne dag tegnede sig til at blive ligeså kedelig som alle andre dage uden for cirkusset.
Hun så flygtigt rundt på de andre tæt på hende, der var mange hun havde set før og hun ville sværge på at de fleste var fra cirkusset... og dog, en ung mand ikke langt fra hende var en hun ikke havde set før, eller så havde hun, hun kunne seriøst ikke huske dem alle.
Med lette skridt skred hun over mod ham og med sin silkebløde stemme sagde hun:"Hej, mit navn er Penelope." og rakte hånden ud mod ham.

Darren overvejede i et kort øjeblik, at sætte sig ned i græsset, men lod være. Han gad ikke have beskidte bukser og han havde planer om, at fortsætte lidt rundt endnu, inden han ville finde et sted, hvor han kunne slå sig ned. Måske på en bænk eller sådan noget?
Han kneb øjnene sammen, da en pige gik ind foran ham. Eller, i hvert fald ved hans side. Han smilede venligt til hende. Ville hun snakke? Ja, det ville hun så.
"Darren," præsenterede han sig efter hun havde præsenteret sig, "Darren Carter." tilføjede han lidt efter. Som altid, så nævnte han sit efternavn. Det ville være lige meget, hvis han ikke gjorde, men det ville også bare være lige meget, hvis han nu gjorde, som han så tit gjorde, når han mødte nye folk.

Hun så lidt på ham med hovedet let på skrå, Darren... Darren Carter hed han, navnet sagde hende umiddelbart ikke noget. Og dog, måske havde hun hørt det før i cirkussets lejr? Det kunne tænkes...
Penelope smilte lidt for sig selv og så over skulderen på nogle drenge der øvede sig i at kaste smut i søen, det gik ikke sæ godt...
Hun vendte blikket mod Darren igen, samtalen var døet lidt ud og hun anede ikke hvad hun skulle sige.
"Er du fra cirkusset?", spurgte hun og hendes brune øjne lyste nærmest af nysgerrighed.
Nogle fugle fløj ned på græsset og gav sig til at hive i det brød en eller anden havde smidt til dem. Hun habde altid haft en svaghed for fugle, måske fordi hun selv var en?
Hun havde stadig ansigtet vendt mod ham, afventende på hans svar og koncentreret om de fem fugle. Hun så dog ikke særlig fraværende ud, hun var ellers hurtig til at blive det.

Darren kiggede på hende. Han smilede venligt til hende. Han mente ikke, at han havde set hende før, men han var heller ikke så kendt over hele omegnen. Han smilede bare venligt til hende. Han var venlig af person.
"Øh, ja, det er jeg da," svarede han og det gik op for ham, at hun endda måske også var fra cirkusset af, "er du da også det?" spurgte han lidt efter. Han bemærkede, at hendes mørke øjne lyste af nysgerrighed og han kunne heller ikke selv skjule sin nysgerrighed.
Han beholdte hænderne nede i sine bukselommer. Han kiggede udover søen, inden han kiggede på hende igen. Hvis hun kom fra cirkusset, så var han altså næsten helt sikker på, at han havde set hende før. Han kendte nærmest alle i cirkusset.

Penelope var næsten helt opslugt af de fem fugle, de lavede sjove manøvrer som cirkler og andre figurer.
Hun bemærkede hans venlige blik hvilket hun smilte svagt ad.
Han var fra cirkusset ligesom hende selv, hun sturderede ham kort. Han var ikke en freak, ej heller troede hun han var et menneske... så var der jo kun almindelig vampyr tilbage.
"Det er jeg, ja.", hun smilte venligt til ham og tilføjede:"Jeg er en 'freak', som de så dejligt kalder det... eller mere nøjagtigt en. formskifter"
Hun blev altid lidt... vred når folk kaldte hendes 'race' for freak... misfoster.
Hun strøg noget hår væk fra øjnene og smilte svagt af den nysgerrighed han havde svært ved at skjule.
Hun fulgte hans blik hen mod søen ved hendes side, drengene havde åbenbart opgivet deres foretagende med at kaste smut med stenene.

Darren kiggede smilende på hende. Hun var også fra cirkusset, ligesom ham selv. Hvor var det egentlig.. han kunne ikke finde det rette ord, men han var glad. Han havde mødt hende ved søen, i omegn omkring cirkusset, og de kunne måske blive gode venner? Venner, bare i det hele taget.
Han smilede stort og bredt til hende. "Er det rigtigt? Hvor er det fedt, egentlig." sagde han smilende og nikkede lidt. Han slog armene om sig selv, ikke fordi han frøs, men bare sådan, da han ikke vidste, hvad han skulle gøre med sine arme.
Han stod bare og kiggede på hende. Glad for, at hun var fra cirkusset. Han kunne slet ikke komme sig over det. Han havde da mange venner i cirkusset, men alligevel. Nye venner var alligevel rigtig godt.

Penelope smilte til ham og nikkede, hun sagde ikke noget... hun vidste nemlig slet ikke hvad hun skulle sige.
Måske de kunne blive venner? Hun elskede at få nye venner, især venner hun kunne stole fuldt og fast på.
"Er du noget specielt? Eller er du et 'almindeligt' menneske.", da hun sagde ordet 'almindelig' var der en sarkastisk undetone i hendes stemme, der forduftede hurtigt.
Der var ingen almindelige mennesker i cirkusset, de kunne allesammen et eller andet... Men dog var der ingen andre end hende der kunne forvandle sig om til et dyr, ét dyr... hendes indre dyr, som dem i lejren kaldte det.
Hun kaldte det bare... dyr. For det var jo det det var, det andet lød så formelt. Og formelt... ja, det var ihvertfald ikke det der var hendes stærke side.
Han slog armene om sig selv, til stor undring for Penelope.
"Fryser du?", spurgte hun og lagde hovedet let på skrå så alle de brune lokker væltede til den ene side.

Darren kiggede på hende. Han kneb øjnene sammen. Han kiggede udover vandet og bed sig lidt i underlæben. Han smagte lidt på spørgsmålet, inden han kiggede på hende igen. Hun havde selv sagt, hvad hun var og hun boede i lejren. Folk i lejren vidste alligevel efterhånden, hvad han var.
"Vampyr," sagde han og smilede lidt, "men kun en halvvampyr. Ellers ville jeg ikke kunne stå herude lige nu." smilede han og trak på skuldrene. "Jeg er også ret glad for, jeg kun blev forvandlet halvt og ikke helt. Det ville jeg ikke kunne overskue.." Han slog blikket udover vandet. Han tænkte lidt.
Han kiggede på hende og smilede lidt. Han rystede på hovedet. "Nej," sagde han smilende, "mit vampyrblod holder mig skam varm, så jeg fryser skam ikke."

Hans blik fløj ud mod vandet, hendes blik fulgte hans. Måske ville hun da have noget interessant at se på. Ikke fordi han ikke var interessant, hun fandt det bare uhøfligt at kigge på ham hele tiden.
"Vampyr? Wauw" sagde hun og nikkede anerkendene."Og nu spiller jeg den dumme... hvad er forskellen på en vampaner og en vampyr?", hun løftede afværgende hænderne op foran sig.
Sørgeligt, men sandt. Hun anede ikke hvad forskellen var på de to vampyrarter, folk hun havde set undgik for det meste vampanerne og var lidt ligeglade med vampyrerne, de drak jo dyreblod... sagde de.
Igen så han ud mod vandet, hun fulgte kort hans blik og så så på ham igen.
Hun smilte af det han sagde og sagde:"Heller ikke om vinteren? Lucky you...!"
Tænk, at kunne gå i t-shirt om vinteren! Det lød skønt i Penelopes ører.

Darren kiggede smilende på hende. Han nikkede lidt. "Hm, forskellen? Tja, forskellen er, at Vampanere dræber mennesker og drikker deres blod. De slår mennesker ihjel. Vampyrer, derimod, bruger deres stærke negle til, at lave et hul i mennesket, hvor så de suger nok blod til sig. De bruger så deres spyt til, at hele såret igen, så der bare er et lille ar, men så heller ikke andet." forklarede han.
Han havde selv gjort det et par gange, da hans størst som nyfødt var ret stor. Han havde næsten lært t kontrollere den, men den generede ham af og til. Han kunne dog sagtens styre sig. Han kiggede ned på sine fingre, hvor arrene var så tydelige på hans fingerspidser. Han rakte sin ene hånd frem mod hende og vendte håndryggen nedad, så det blev lettere for hende.
Han smilede skævt og svarede; "Nope," Han trak lidt på skuldrene, "jeg mener, om vinteren kan jeg godt fryse, for der bliver det koldere, men ellers ikke, nej."

Hun lyttede opmærksomt, det lignede lidt forklaringerne hun havde gørt igennem sit korte liv.
Dog var der ingen andre der havde vist hvordan det så ud efter at man var blevet til vampyr.
Et lille fint ar på hver af hans fingerspidser sås tydeligt og det blev endnu mere tydeligt på den ene hånd da han rakte den tættere på hende en den anden.
Arrene var hvide og faldt uden for hans huds farve, nok en af grundene til at de var så tydelige.
Nå, han frøs alligevel? Men det var kun om vinteren, han kunne gå i t-shirt i de kolde og regnvåde efterårsmorgener og han kunne gå i t-shirt og shorts de kolde tidlige forårsmorgener.
Det eneste hun kunne var at forvandle sig til en falk og vride sin krop i alle mulige stillinger.
Hun smilte pludselig skævt og så på ham, indtil hun sagde efter en lille pause:"Vend lige ryggen til.."

//Blev lidt kort, undskylder

Darren smilede. Han trak lidt efter sin hånd til sig. Han kiggede ned på arrene. "Det var mega ubehageligt i starten," sagde han leende, "jeg mener, jeg hader den følelse af, at få et sår på mine fingerspidser, for så tør jeg ikke rigtig røre ved noget," Han kiggede smilende på hende, "men jeg har heldigvis vænnet mig til det. Det er i hvert fald ikke så slemt mere." Han lo lidt.
Han begravede sine hænder i sine bukselommer og kiggede udover søen. Han kiggede på hende, da hun sagde noget. Han kneb øjnene i. "Hvad vil du? Vil du overfalde mig?" spurgte han. Han vidste godt, han havde en plat humor, men det havde man vel også lov til. Uden at diskutere mere, så vendte han ryggen til hende og kiggede frem for sig.

// Samme her ö

Hun fjernede lidt efter blikket fra hans hånd, hun fandt det lidt underligt at stå at stirre på en anden persons hånd. Men... På den anden side, alt lige nu i hendes liv var underligt. Så en ting eller fra gjorde vel ingen forskel?
Hun smilte skævt nikkede, hun vidste ikke hvad hun skulle svare. Hvis hun da overhovedet skulle svare noget, det var måske bare noget han sagde for ligesom at sige noget?
Hun rystede smilende på hovedet.
"Du har ikke givet mig nogen grund til at angribe dig.", sagde hun og agde hovedet på skrå.
Han gjorde det på trods af hans kommentar, om hun ville angribe ham.
Hun lukkede øjnene, og mærkede det sædvanlige lille vindpust, der omsluttede hende. Hun faldt ligesom i en døs og åbnede øjnene da hun mærkede de velkendte vinger i stedet for armene.
Hun ville have smilet, men med et næb var det meget svært. Hun fløj hen på en skulder og kiggede på ham, kiggede ind i hans grønne øjne. Og håbede han kunne genkende hende.. Tsk, genkende hende? Der var meget forskel på hendes menneskeform og dyreskikkelsen, så hvordan skulle han dog kunne genkende hende?

//Så kom svaret endelig xD